Lad dit næste karriereskridt være med til at forme en arbejdsplads hvor arbejdsglæde og faglighed går hånd-i-hånd! DAI leder efter en passioneret gruppeleder til deres VVS/Installationsteam. En rolle hvor du som spillende træner, både leverer i top-klasse på egne projekter, men også løbende udvikler dine medarbejdere så de kan gøre det samme.
Om rollen
I rollen som gruppeleder for VVS/Installationsteamet spiller du en central rolle i at sikre DAIs fortsatte stærke leverancer. Din indsats vil direkte påvirke nøgleområder som medarbejdertrivsel, projektbemanding og kvaliteten af rådgivningen. Gennem strategisk ledelse vil du være med til at tiltrække nye talenter, og sætte en faglig retning sammen med fagchefen på området.
Hvad kan du forvente
Når du starter i rollen, får du naturligvis en god og struktureret onboarding. Vi forventer naturligvis, at du har en baggrund og erfaring, der gør at rollen er det naturlige næste skridt. Men at indtræde i en ledende rolle i en ny organisation er naturligvis en proces. Virkeligheden kan ændre sig og planer ændres, men målsætningen er at du:
- Får en god og struktureret velkomst.
- Hurtig får dine egne projekter og opgaver, der gør at du lærer DAIs metoder og værktøjer.
- Sætter dig ind i teamets projekter og udfordringer.
- I løbet af den første måned har holdt 1:1 og ”walk-and-talks” med dit nye team.
- Stiller gode, nysgerrige spørgsmål, der leder til, at du i løbet af det første kvartal identificerer og påbegyndt implementering af initiativer der kan forbedre projekter og arbejdsgange.
- I løbet af de første måneder langsomt overtager ressourceplanlægningen og deltager i de tværfaglige planlægningsmøder i DAI.
- Efter et halvt år er i stand til gennem de rette nye initiativer at højne afdelingens faglige leverancer.
- Efter det første år er den, der selvstændigt men engagerende sætter retningen, inspirerer og motiverer dit team.
- Har sikret, at dit team har tillid og tryghed og er i konstant udvikling.
Det er afgørende for din og DAIs succes med dig ved roret, at du ikke alene trives fagligt, men også socialt. Derfor glæder DAI sig til at du engagerer dig i de mange forskellige sociale aktiviteter der værdsættes i DAI på tværs af faggrupperne.
Hvem er du?
Den rigtige kandidat til stillingen som gruppeleder besidder — om ikke alle, så de fleste — følgende erfaringer og kompetencer:
Du har en baggrund som VVS-ingeniør og erfaring med rådgivning indenfor VVS-, ventilation- og varmeinstallationer, ledninger i jord og evt. sprinkler- og procesinstallationer.
Da du skal påtage dig en ledelsesrolle vil det være naturligt, at du i et eller andet omfang har arbejdet med ledelse. Enten gennem projektledelse eller ledelse af dit eget team.
Det vigtigste er, at du har motivationen og dedikationen til at lede og inspirere dit team mod fælles mål.
Du har dybdegående kendskab til lovgivningen og standarder indenfor VVS-installationer og evnen til at vurdere og håndtere komplekse tekniske udfordringer inden for VVS-området.
Du er dygtig til at kommunikere og ikke mindst lytte til dine medarbejdere.
Du forstår selvstændigt at prioritere dine opgaver og vægte hvad der er vigtigst — også når det går stærkt — og så er du selvfølgelig god til at uddelegere og på den måde udvikle dit team.
Erfaring med ressourceplanlægning er en ekstra fordel. Herunder kan erfaring med planlægningsværktøjer og strategier til at håndtere arbejdsbelastning være yderst relevant i denne rolle
Yderligere kompetencer, såsom erfaring med konflikthåndtering, strategisk planlægning, og evnen til at tilpasse dig skiftende arbejdsmiljøer, vil også være værdifulde i denne rolle
Er du interesseret i rollen?
Der vil løbende blive holdt samtaler, så vent ikke med at tage kontakt. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
Har du spørgsmål eller ønsker du at blive taget i betragtning til rollen, så tag kontakt til lisbeth@wohlert.works eller på telefon 20 69 24 08.
Løn forhandles individuelt, som modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer.
Vi glæder os til at høre fra dig.